HØJ Håndboldskole 2020 
 
Hej piger og drenge!

Selvom meget ikke er som det plejer at være - på grund af Corona - så skal I ikke snydes for HØJ Håndboldskole.
Det bliver i år en lidt alternativ udgave, hvor vi må droppe nogle af de ting vi plejer. Blandt andet frokosten, bustransport og svømmehal..
Men vi har valgt at fastholde, at uge 32 skal stå i håndboldens tegn - og vi glæder os max til en fed uge.

Prisen for at deltage i årets Håndboldskole er kun 150 kr. for HØJ-medlemmer. Og 250 kr. for ikke-medlemmer.

Du kan samtidig bestille en bold med - og få trykt dit navn på.  Det sørger vores samarbejdspartner og sponsor Tryk10 for. 

HØJ Håndboldskole 2020 "Corona-style" kommer til at indeholde følgende:
  • Trupopdelt træning, så noget af det mistede træning i opstarten kan indhentes
  • Trænere vil være både egne truptrænere og gæstetrænere
  • Pladsspecifik-, målmands-, fysisk- og motorisk træning er indarbejdet i træningen
  • 2 træninger for KIDZ
  • 3 træninger for U9-U13 inkl. en træning på tværs af køn
  • 4 træninger for U15-U19 inkl. en træning på tværs af køn
  • Den unikke "HØJ Håndboldskole 2020" t-shirt fra Salming og 2R Sportshop
Vi håber, at DU har lyst til deltage og få kickstartet træningen efter sommerferien sammen med dine klubkammerater, og samtidig få en super sjov uge med masser af humør og sved på panden!
 
Tilmelding via Event på www.hojhaandbold.dk - senest 20. juni 2020!
 
De spillere som allerede er tilmeldt den "gamle" udgave af Håndboldskolen får returneret deres penge og skal tilmelde sig på ny. 

Spørgsmål kan rettes til Helene på hr@hojhaandbold.dk eller Per på per.hojhaandbold@gmail.com.
  
 
Vi glæder os til at se jer!
 
Sportslige hilsner
Håndboldskoleudvalget
 
Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram