HØJ U19-DRENGE - SÆSONEN 2020/21


TRÆNERTEAM:

  • Mads Pehrson, træner
  • Casper Alrik Madsen, træner
  • Peter Nørklit, målmandstræner 


Hos U19-drengene kan vi byde velkommen tilbage til Mads Pehrson. Mads har efter et år i FIF valgt at komme tilbage til os i HØJ. Mads har været i HØJ i flere år og har primært trænet de årgange som han også skal været træner for i den kommende sæson. Vi er glade for, at Mads igen tager HØJ-trøjen på, og vi glæder os til at følge arbejdet med den talentfulde U19D-trup.

Som medtræner for Mads kan vi byde velkommen i HØJ til Casper Alrik Madsen. Casper er en herre med en solid trænererfaring og som vi glæder os meget til at se i aktion i HØJ. Casper og Mads kender hinanden rigtig godt og vi i HØJ ser frem til at samarbejde med en superdygtig og engageret trænerduo.


Casper siger om sig selv:
”Jeg er 26 år gammel og er uddannet Bachelor i Sportsmanagement. Som træner og spiller har størstedelen af min karriere været i Rødovre, hvor jeg kom til i 2010. Jeg blev træner i 2012, hvilket jeg har været lige siden. Jeg er uddannet Talenttræner gennem DHF. Som træner har jeg trænet både drenge og piger, hvor det de seneste år har været 03/02 pigerne i Rødovre. Ved siden af håndbolden arbejder jeg som salgskonsulent, og supplerer dette med et morgentræningsjob på en folkeskole. Jeg glæder mig til at komme i gang og møde drengene.”

Målmandstræner for truppen bliver ingen ringere end legenden Peter Nørklit, som vi er superglade for, at vi i HØJ og HØJ Elite fortsat har tilknyttet klubben.

U19-drengene bliver en del af HØJ’s Talentprogram (HTP), som skal gøre det endnu mere attraktivt at være en talentfuld og ambitiøs spiller i vores klub. Talentprogrammet tilbyder ekstra træning med fokus på de individuelle færdigheder, teori, kostvejledning m.m. Talentprogrammet omfatter udvalgte U17-, U19- og ungsenior spillere, og det drives af et stærkt trænerteam med Udviklings- og Talentansvarlig Nicolai Hoxer samt de to seniortrænere i HØJ Elite, Jesper Fredin og Michal Piotrowski, i spidsen.

Der kan komme flere navne til trænerteamet senere – bl.a. en holdleder. Dette vil blive meldt ud, når det er på plads. Nærmere information omkring sæsonopstart, træningstider mv. vil trænerteamet melde ud i løbet af april måned.

Sportslige hilsner
Sportsudvalget

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram