HØJ U11-DRENGE - SÆSONEN 2020/21


TRÆNERTEAM:

  • Jannie Lund, træner
  • Mathies Lind, træner
  • Victor Parbst, træner
  • Niels Dujardin, hjælpetræner
  • Casper Würtz, målmandstræner
  • Thomas Bull, holdleder
  • Ulrik Stevenius Olsen, holdleder

Trænerteamet for U11-drenge bliver en ny-sammensat gruppe og en blanding af erfarne og unge nye trænere. Vi er sikre på, at det bliver et stærkt team, som har stor fokus på drengenes udvikling og glæde ved håndbolden.

Jannie Lund fortsætter i truppen som træner. Jannie har i de sidste par år været trænet på U11D og glæder sig til at fortsætte arbejdet.

Mathies Lind er ny som træner. Mathies spiller til dagligt på U19D samt Herresenior 1+2. Mange kender desuden Mathies som en dygtig dommer og også som træner på Håndboldskolen.

Victor Parbst er ligesom Mathies U19-spiller samt inde over seniorafdelingen. Parbst har af flere omgange været med til DHF’s talentsamlinger, hvor han viser sine store evner som stregspiller.

Niels Dujardin tager springet fra U9D til U11D og vil fungere som hjælpetræner i den kommende sæson. Niels har i den forgange sæson været en del af trænerteamet på U9D, hvor han med stort engagement og en solid håndbolderfaring har været med til at udvikle nogle af klubbens yngste spillere.

Målmandstræner bliver Casper Würtz, som til dagligt vil være at finde i målet på U17D. Casper kommer ”hjem” til HØJ i den kommende sæson, efter et år på Vejle Idrætsefterskole. Casper er en særdeles talentfuld målmand og har været inde over HRØ og DHF’s talenttræning siden U14. Vi glæder os over at Casper vil give videre af hans evner til U11D.

Holdledere bliver Thomas Bull og Ulrik Stevenius Olsen. Thomas har i den forgangne sæson været en del af U11D-teamet, hvor han har stået for de praktiske og administrative opgaver med stort engagement. Ulrik har været en del af U9D-teamet, hvor han har været særdeles vellidt. Ulrik glæder sig til at blive en del af U11D-teamet og til at agere holdleder-makker med Thomas.

Vi ser frem til en spændende sæson med nye og erfarne ansigter i trænerteamet og med en stor trup med masser af energi og gå-på-mod.

Der kan komme flere navne til trænerteamet senere. Dette vil blive meldt ud, når det er på plads. Nærmere information omkring sæsonopstart, træningstider mv. vil trænerteamet melde ud i løbet af april måned.

Sportslige hilsner
Sportsudvalget

Hold i dag

Nyheder

Sponsorer

Instagram