Nu starter første del af HØJ’s Talent Uddannelse
Igennem de sidste par måneder er der blevet arbejdet intenst på, at få vores nye talenttiltag "HØJ's Talent Uddannelse" klar.
I daglig tale vil uddannelse blive omtalt som HTU.
Nu er vi klar til den næste fase - indkaldelse af spillere til optagelsessamtaler. Visionen for HØJ's Talent Uddannelse er, at uddanne elitespillere og lære dem forskellen på at spille elite håndbold og være elite spiller. Gennem en længere periode vil spillerne få tilbudt foredrag om kost, fysisk træning, tekniske og taktiske færdigheder samt tilbudt en ugentlig ekstra træning, hvor der vil være fokus på spillerens individuelle udvikling.
Ude for banen vil spilleren blandt andet blive tilbudt hjælp til at strukturere sin hverdag, så spilleren eksempelvis ved, hvornår han/hun skal lave lektier, spise, styrketræne, se venner osv. HTU skal ses som et privilegie, som kræver hårdt arbejde og stor dedikation. Vi søger de spillere, som VIL det og som har den ekstra ild indeni.
Spillerne bliver indstillet af deres respektive truptræner og vil få direkte besked. Hver tredie måned vil den enkelte spiller blive taget op til overvejelse igen og nye vil kunne komme ind. Vi forventer at have omkring 10 til 15 spillere i gang på både herre og damesiden. Er man ikke kommet med i første omgang, kan man altid kontakte sin egen træner og høre nærmere, om hvad man skal arbejde med for at komme i betragtning.
Vi glæder os til at komme igang med arbejdet med klubbens talenter!
Spørgsmål omkring HTU kan rettes til Talent- og Udviklingsansvarlig, Nicolai Hoxer på hoxer@hojhaandbold.dk eller 4272 7958.