HØJ U9-PIGER - SÆSONEN 2020/21
TRÆNERTEAM:
- Louise Jensen, trupansvarlig træner
- Katrine Trampedach, træner
U9-pigerne får helt nyt trænerteam til den kommende sæson.
Efter mange år som træner for klubbens alleryngste på U4/U5, så har Louise Jensen haft et stort ønske om at blive trupansvarlig for U9-pigerne. Louise er kendt for hendes fantastisk omsorgsfulde og positive væsen, som børn og forældre på mini-holdene har haft stor glæde af. Louise har selv spillet håndbold i mange år og glæder sig til at prøve kræfter med trænergerningen for nogle ældre spillere og faste ugentlige turneringskampe mv.
Med i trænerteamet har vi også Katrine Trampedach, som til dagligt spiller på klubbens U15-pigehold. Katrine er en superdygtig og dedikeret håndboldspiller som altid bidrager i klubben, når der er behov for det. Katrine dømmer også en del døm-selv kampe for klubbens yngste hold. Vi er sikre på, at Katrine med stor energi og entusiasme vil give videre af egne erfaringer til U9-pigerne.
I den kommende sæson er det klubbens mål, at vi kan tilbyde yderligere træning for U9-trupperne, så vi kan udvikle spillernes kompetencer endnu bedre.
Vi glæder os til at følge truppen og trænerteamet i den kommende sæson.
Der kan komme flere navne til trænerteamet. Dette vil blive meldt ud, når det er på plads. Nærmere information omkring sæsonopstart, træningstider mv. vil trænerteamet melde ud i løbet af april måned.
Sportslige hilsner
Sportsudvalget